En smuk dag

En smuk dag
af Sasja Ravndal d. 04/November 2013.

Mandag morgen er altid en spændende dag. Hvorfor, fordi dagen i går og i sidste uge altid har bragt noget nyt med sig.
Det er meget fasinerende hvordan vi lærer hver eneste dag, omkring osselv som menneske, som sjæl og som krop. Det er så fasinerende hvordan vi lærer at skelne og det jeg mener med dette, er at skelne fra hvad der er godt og skidt for os. Men endnu vigtigere at vi lærer at elske os selv uden være egoistiske, men at vide hvad det er vi har lyst til hver sec. af vores tid. At være deltagende i og ikke har lyst til at være en del af.
Dette er en lang proces at skulle gøre det, vi altid mærker er rigtigt.

For at lave et eksempel trækker jeg i mine egne minder og tanker. Det er vel også derfor dette er min blog 🙂

Somme tider oplever du en følelse af at noget er helt forkert, det kan være det liv du lever, de mennesker du omgåes eller bare den tomme hule følelse inden i dig. Hvorfor er følelsen der, hvorfor er det sådan at være menneske hvorfor??

Jeg husker tydligt mine sene teenager år og tidlige tyver for jeg netop havde denne følelse inden i min krop og i mit hoved. Hvorfor er jeg her, hvad gør jeg godt for og er der overhovedet nogen der har brug for mig? Behøver jeg at leve, hvorfor skal jeg leve.
Jeg miste som ung min broder som jeg har talt med over årene i mine tanker, men havde ikke en forventning om at dette var med til at forme mit liv som ældre eller det at mine forældre havde været inden om Jehovas vidner i en 5 års tid, har også gjort noget inden i mig, da jeg altid var på tværs af det de sagde. Jeg havde min egen sandhed.

Men tilbage igen, lige her så alt sort ud. Jeg havde ingen venner jeg følte jeg kunne stole på og nogle forældre der virkede ligeglad og havde travelt med deres eget. Hver gang jeg fik en kæreste blev jeg smæk fyldt med angst for at de ville forlade mig og forlod dem først, men det endte altid med at jeg indså at det gjorde endnu mere ondt at se på dem jeg elskede og ikke at kunne dele livet med dem. Der hvor jeg trivdes var der hvor jeg var undertrygt, havde en bestemt ramme og ikke skulle vise mine følelser, her gik jeg aldrig i panik, fordi det krævede ikke noget af mig som menneske. Men som sjæl led den og jeg græd mig selv i søvne hver dag, dag jeg viste hvad jeg ønskede og drømte om dette hver nat. Men jeg var ude af stand til at kunne følge dette, da mine mønstre inden i min hjerne sagde noget andet end min krop, mit hjerte og min sjæl.

Jeg tog en beslutning der ændrede hele mit liv.

Jeg havde en stemme inde i mit hoved, der sagde til mig, er det virkelig dette liv du ønsker for dig selv og nej det det var det bestemt ikke.

Jeg følte mig undertrygt af min familie, af mit arbejde og af min kæreste, så ringede til min fagforening og sagde at jeg ønskede et møde.
Jeg kom derop og sagde som det var at jeg trængte til luft forandring og han spurgte om jeg havde lyst til at sejle. Jo det kunne jeg da godt prøve, det føltes rigtigt.

Fortsættes…

By |2018-01-24T06:55:18+00:00November 4th, 2013|Uncategorized|